Førstehjælpskursus
Der afholdes repetitionskursus i
førstehjælp
d. 29/5 - 11/6 - 12/8
12/9 - 8/10 - 30/10
19/11 - 11/12
kl. 18.00 på Stadionvej
Tilmelding skal ske til administrationen på
tlf. 66 15 66 31 |
|
Vognmandskursus Henvendelse til DTR på tlf. 38 77 78 90
SBH-kursus
Tilmelding til administrationen på
tlf. 66 15 66 31
Aftenkursus tilbydes af Cramers Køreskole
tlf. 65 31 71 61 mail@cramers.dk |
|
Frist for aflevering af kreditter er d. 20. eller næstkommende hverdag i hver måned.
den 21/5 - 20/6
|
|
|
Nyheder... |
|
06/06/13 af dir. Peter Kjærgaard
Taxa Fyn og Stafet for livet
I Taxa Fyn er ”Stafet for livet” nuendegyldigt blevet entradition,som hvert år vil blive fuldt op med al den støtte, som det er muligt at give. Det har været dejligt at se den store opbakning, som vi har modtaget, ikke mindst fra alle de kollegaer, som i år er mødt frem og har deltaget i stafetten.
Selv om det er Taxa Fyns projekt, så støtter vi kun med et beskedent beløb. Det vigtige for os er det engagement, der præsteres for denne gode sag. Derfor er det vigtigt at pointere, at vi ikke ville være der uden den store skare af frivillige og deltagere, som udgøres af vognmænd, chauffører, ansatte i huset, samarbejdspartnere, venner af huset, ægtefæller, kærester og familiemedlemmer – ingen nævnt, ingen glemt!
Tak for indsatsen til jer alle – vi ses igen til næste år!
Peter Kjærgaard, direktør
Læs takkebrevet og Jan Carstens' brev, samt se alle de nye fotos her...
--------------------------------------------------------------------------------------------------------
|
29/04/13 af dir. Peter Kjærgaard
Stafet for livet 2013
Taxa Fyn deltager i Stafet For Livet i Odense 25. - 26. maj 2013 på Dyrskuepladsen. Stafet For Livet er et døgn med aktiviteter, underholdning og oplysning, der sætter fokus og indsamler penge til bekæmpelsen af kræft. Læs mere på www.stafetforlivet.dk
Du støtter bekæmpelsen af kræft ved at tilmelde dig holdet ”Taxa Fyn – Troen på livet” eller ved at donere til holdet.
Vi havde sidste år en fantastisk opbakning, og vi vil gerne opfordre alle, som har tid og lyst til at være med om at tilmelde sig. Vi støtter en god sag, og har et hyggeligt døgn mens stafetten afvikles. Tilmeld dig stafetten og/eller støt os med et beløb. Læs mere her...
Pernille, som var inviteret med udefra sidste år skrev til Taxa Fyn:
Tak til Taxa Fyn – ”Troen på livet” for at lave et hold som var åbent for tilmeldinger udefra, så jeg kunne deltage i Stafet for Livet og gå for min moster.
Tak for den varme og åbne modtagelse jeg har fået af jer, jeg har følt mig meget velkommen :-)
I er nogle varme og glade mennesker, der kæmper for en god sag.
Pernille Petersen
Tilmeld dig stafetten og/eller støt os med et beløb. Læs mere her...
--------------------------------------------------------------------------------------------------------
|
25/04/13
Kursus: TAXI-vognmandsuddannelsen
Vognmandsspecialisterne forestår undervisningen samt prøveafviklingen, der lever op til de af Trafikstyrelsen fastsatte kursuskrav for TAXI-vognmandsuddannelsen.
Prisen pr. kursusdeltager er kr. 9.000,- og omfatter materiale, fri online adgang til fjernundervisningsdelen, samt 5 dages konfrontationsundervisning med afsluttende prøve.
Der er inkluderet 2 prøveforsøg i prisen. Prisen for 3. prøveforsøg er kr. 3.000,- pr. person. Bestås vognmandsprøven ikke i 3. forsøg, skal et nyt kursusforløb følges, og ny kursusafgift opkræves.
Droskeselskabet Odense Taxa a.m.b.a./Taxa Fyn stiller lokale til rådighed, og står for forplejning til kursisterne samt undervisere.
Vognmandsspecialisterne forbeholder sig ret til deltagelse af andre vognmandsaspiranter end de af Droskeselskabet Odense Taxa a.m.b.a. / Taxa Fyn tilmeldte kursister.
Undervisningsforløb:
7. maj: Introduktion / udlevering af materialer / Lovgivning
13. maj: Færdselslære / Arbejdsmiljø / APV
14. maj: Konflikthåndtering / Introduktion til driftsøkonomi / Ledelse
23. maj: Gennemgang af udvalgte emner / Evaluerende prøve
24. maj: Repetition af pensum / Spørgetime / Prøve
Sidste tilmeldingsfrist vil være mandag d. 6. maj kl. 12.00
Med venlig hilsen
Richard M. Motzfeldt, kunderådgiver
For yderligere information, kontakt administrationen
--------------------------------------------------------------------------------------------------------
|
15/04/13 af dir. Peter Kjærgaard
Vognmand frikendt for 2 bøder
En Taxa Fyn vognmand kørte sidste år en tur for Flextrafik til Rigshospitalet. Her dukkede politiet op for at kontrollere taxaerne, og den fynske taxi blev også gennemgået. Da vognen var i gang med en Flextur, stod der FP og 1 kr i taxameteret. Vognmanden forsøgte at forklare, at han var i gang med en kørsel for det offentlige, hvor prisen først er kendt, når turen er slut.
Uanset vognmandens forklaringer, mente betjenten at vognmanden havde overtrådt bestemmelserne vedr. kørsel på fast pris, da turen ikke var skrevet ind i trafikbogen, som "kørsel uden taxameter". Vognmanden forsøgte igen at forklare, at han ikke kunne skrive turen ind, når den rent faktisk ved afslutningen ville indgå i taxameteret totaler. Indskrevet i trafikbogen, ville den således blive taget til indtægt 2 gange - men det blev ved et bødeforlæg.
Nu betjenten var i gang, faldt han over Taxitilladelsen, som han nu påstod ikke var original, da en sådan er udstedt i A4 størrelse, og det eksemplar, som vognmanden havde med i vognen, var en lamineret A5-udgave og derfor måtte være en kopi. Det hjalp ikke meget, at vognmanden kunne fortælle, at den var udstedt af Odense kommune og ikke var en kopi – også her blev resultatet et bødeforlæg.
Vognmanden klagede sin nød til undertegnede, og i en skrivelse til Københavns Politi blev der udførligt forklaret, hvordan tingene hang sammen – dog uden resultat. Overrskende nok så fastholdt man bøderne, og vi måtte tage turen i retten, hvor Kurt Søgaard Nielsen førte sagen.
be
Kommunen havde i mellemtiden bekræftet, at have udstedt disse "ekstra" tilladelser (en meget praktisk foranstaltning - de skal jo kunne holde til at ligge i bilen i 10 år!). Det lykkedes også at forklare dommeren, at systemet med fastpristure, faktisk var en ordning, som Taxa Fyn havde indført, for at få styr på håndteringen, og netop derved undgå, at vognmænd og chauffører skulle komme i klemme ved at glemme at skrive en fasttur i bogen. Det er jo sådan, at den faste pris først kommer fra Flextrafik, når turen er overstået – og herefter læses prisen ind i taxameteret. Så er alle glade – både chauffør, vognmand og skattevæsen…. men bare ikke politiet. Nåh, dommeren forstod heldigvis budskabet, og vognmanden blev frikendt i begge sager.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------
|
03/04/13 af dir. Peter Kjærgaard
Taxa Fyn inddraget i sympatikonflikt
3F har pr. 2. april iværksat sympatikonflikt imod 7-9-13 Taxi og Bus, Munkebo Taxi og Mesinge Taxi. Taxa Fyn bliver dermed ramt af konflikten, idet de ansatte chauffører ikke må udføre variabel kørsel, så længe Flextrafik benytter ovennævnte selskaber. Taxa Fyn har allerede fra starten af den nye kontraktperioden gjort opmærksom på, at selskaberne ikke opfyldte betingelserne for at få kontrakt, idet selskaberne ikke aflønner deres ansatte efter gældende overenskomst. Men Trafikstyrelsen og Trafikselskaberne ønsker hverken at håndhæve bestemmelserne i Taxiloven eller kontrakternes utvetydige formulering af, at entreprenørerne er forpligtet til at aflønne efter lovens bestemmelser og de gældende overenskomster på den egn, hvor kørslen udføres.
Selskaberne har fået kontrakt, og der har ingen reaktion været. 3F har derfor startet konflikt, og for at sikre at Taxa Fyns medarbejdere ikke forlader arbejdspladsen – eller at vognene bliver blokeret og tilbageholdt, er det derfor besluttet at lukke alle vogne fra torsdag den 4. april.
Dermed sikrer vi os, at vi har chauffører nok til at efterkomme vores forpligtelser overfor vores øvrige samarbejdspartnere, herunder skolekørsel, specialskolekørsel, lægekørsel, genoptræning osv. Der vil således ikke opstå problemer med afviklingen af selskabets øvrige kontrakter.
3F’s aktioner er udbredt til det meste af landet, idet 7-9-13 Taxi og Bus er aktiv i de fleste regioner.
Det er vores håb, at der kommer en hurtig afklaring på konflikten, der jo vil finde sin afslutning i en af følgende løsninger:
- Trafikselskaberne fratager de 3 selskaber deres kontrakter
- Trafikselskaberne undlader at sende kørsel til de 3 selskaber
- Selskaberne indgår aftale om overholdelse af gældende overenskomst
Vi beklager udviklingen, men det burde aldrig været nået hertil, da både Trafikstyrelsen og Trafikselskaberne har haft rigelig tid og mulighed for at undgå konflikten.
Det skal dog tilføjes at Taxa Fyn under alle omstændigheder vil køre alle livsvigtige kørsler i det omfang det er muligt, såfremt turene bestilles som alm. taxikørsel.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------
|
21/02/13 af dir. Peter Kjærgaard
Seneste nyhedbrev fra Taxa Fyn INTERNT er udkommet
med følgende artikler:
Taxa Fyn vinder 16 garantibiler
Det seneste udbud af Flextrafik i region Syddanmark og Midtjylland har Taxa Fyn vundet 16 garantibiler på Fyn og Ærø...
Grotesk afgørelse
”Hvis du en dag vil begå selvmord, så skal jeg anvise dig en svelle du kan stille dig på, så skal jeg køre dig ned, når jeg kommer i mit tog”...
Taxi 7-9-13 indberettet til Trafikstyrelsen
Konkurrencen er knivskarp, men desværre er der en række selskaber, som byder med priser, som seriøse selskaber ikke kan komme i nærheden af, og det er chaufførerne der betaler gildet!
Det stod i INTERNT
For 40 år siden
Januar 1973
Uddrag af referat fra kredsmøde
Kredsformand Ove Lauritsen, Svendborg, bød velkommen og gav derefter ordet til dir. Verner Olsen fra Landsforeningen.
Denne redegjorde for oplægget til den nye hyrevognslov og uddybede nærmere hvorfor en ny lov er nødvendig...
I Kaper-vogn til Fællesskue…
Under Danmarks besættelse af de tyske tropper (2. verdenskrig 1940-45) var der så stor mangel på brændstof, at en stor del af de motoriserede køretøjer blev klodset op til bedre tider...
Tryk på ikonet i højre side for at læse artiklerne.
Hvis du ikke er tilmeldt Taxa Fyns Nyhedsbrev, så tilmeld dig her
--------------------------------------------------------------------------------------------------------
|
14/02/13 af formand Tadzudin Kasami
Indkaldelse til generalforsamling i
Droskeselskabet Odense Taxa a.m.b.a.
Tirsdag den 19. marts 2013 kl. 19.00 på Ove Gjeddes Vej 16, 5220 Odense SØ
Dagsorden:
- Taxa Fyn bestyrelsen aflægger beretning
- Indkomne forslag
- Valg af bestyrelsesformand for Taxa Fyn (lige år)
Der foretages valg af formand i år, da den siddende formand har trukket sig. Den valgte formand sidder frem til marts 2014
- Valg af repræsentant for tilladelsesindehavere i Odense Kommune til bestyrelsen for Taxa Fyn og 2 suppleanter.
- Eventuelt
På bestyrelsens vegne,
Tadzudin Kasami
formand Odense Taxa a.m.b.a.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------
|
13/02/13
Dispensation fra kørsels- og parkeringsbestemmelserne i gågaden Svendborg
Tilladelse til Svendborg Taxa til kørsel i gågadeområdet i Svendborg i forbindelse med transport af gangbesværede til læger, speciallæger eller lignende.
Tilladelsen er givet af vejmyndigheden og under forudsætning af:
• At kørslen kun omhandler transport af en eller flere gangbesværede kunder til læge, speciallæge eller lignende, i tidsrummet, der er beliggende uden for perioden hvor kørsel er tilladt i henhold til skiltning.
• At chaufføren ved Politiets antræffeise i gågadeområdet kan udskrive en kørselsordre til en adresse på læge, speciallæge eller lignende i gågadeområdet.
• At tilladelsen gælder for Svendborg Taxas vogne.
• At færdselslovens bestemmelser for kørsel i gågaden overholdes.
Overtrædelse af vilkårene vil i hvert enkelt tilfælde blive vurderet af Politiet med hensyn til evt. håndhævelse af overtrædelsen.
Overstående tilladelse er gældende fra d.d og revurderes senest 31. december 2013.
Svendborg Kommune
--------------------------------------------------------------------------------------------------------
|
14/12/12 af dir. Peter Kjærgaard
Nye funktioner i Taxa Fyns App
Den nye opdaterede App fra Taxa Fyn er netop frigivet til Iphone – den kommer lidt senere til Android.
Der er mange nyheder:
Se din taxa! Når du har bestilt taxaen vil du kunne se status på turen. Når turen er sendt ud i en vogn, kan du se hvor vognen er og følge med på kortet i din smartphone, hvornår vognen er fremme på adresse.
Du kan også skrive en besked til chaufføren fra din telefon – f.eks. fortælle hvor du står præcist.
Uanset hvor i Danmark du er vil du kunne bruge Taxa Fyns App. De steder hvor vores samarbejdspartnere kører vil turen blive booket hos dem (Dantaxi i København og mange andre steder overalt i landet, samt Esbjerg Taxa). Hvis turen ikke kan bookes direkte vil du altid få at vide hvem du kan ringe til i lokalområdet og bestille en taxa direkte – telefonnummeret får du via app-en.
Se reklamefilmen
på youtube, klik her...
eller her: http://youtu.be/y8FqmJ5trWw
--------------------------------------------------------------------------------------------------------
|
07/12/12
Flot resultat i Odense Taxa
Generalforsamlingen kunne den 4. december godkende regnskabet for koncernen som helhed samt de underliggende datterselskaber. På trods af et turbulent år med mange omstruktureringer – ikke mindst afviklingen af Patienttransporten og overgang til Flextrafik, kom selskabet ud med plus i alle afdelinger. Overskuddet på koncernplan generelt blev på kr. 1.252.000 efter at selskabet havde foretaget efterbetalingen på 398.000 kr. til bestillingskontorernes drift. Resultatet i Rosengaard Auto blev 173.000 kr., OT-Finans 788.000 kr. og Cabital 147.000 kr.
Omkring Taxa Fyn centralen kunne formand Tadzudin Kasami orientere om de igangværende besparelser og omlægning af arbejdsgange. Der er flere nye tiltag i gang, som skal styrke ikke bare centralens drift, men også driften i de enkelte vogne. På centralen er vi inde i en rigtig positiv periode, der sker store fremskridt og personalet skal også roses for deres meget positive tilgang til de ”nye tider”.
Direktør Peter Kjærgaard kunne orientere om, at regeringen har nedsat et udvalg hvis arbejde blandt andet skal udmønte sig i en ny taxilov, som forventes fremsat i næste folketingssamling 2013/14. Set i det lys er det vigtig, at Taxa Fyn ruster sig på alle felter og får løftet niveauet højt, så vi er parate til de omstillinger, der bliver nødvendige, når vilkårene for branchen ændres – uanset hvor radikalt det måtte blive.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------
|
|
|
| |
|
|

|
|

Stafet for livet

|
Hvad er Taxa Fyn?
Taxa Fyn er et samarbejde omkring driften af en fælles bestillingscentral for alle taxaer på Fyn inklusiv Fredericia. Her modtages bestillinger fra kunderne i Odense, Nyborg, Faaborg, Svendborg, Middelfart, Assens, Ringe og Fredericia. |
|
|
Alle henvendelser vedrørende Telenor bedes rettet til Telenor kundeservice
tlf. 72 100 100
|
Åbningstider
Administrationen:
mandag - torsdag
9.00 - 15.00
fredag 9.00 - 13.00
tlf.nr. 66 15 66 31
|
|
|
 |
 |
 |
| |
|